English     Deutsch     Svenska     Print     Søg     Kontakt os
 
Erhvervsforum Virksomheder Iværksættere Arrangementer Øvrige ydelser Værktøjskasse
Formidling/videndeling
Informationsformidling
viden og vækst
Nyhedsbrev
Samarbejde med Holbæk kommune
Uddannelser/skoler
Beskæftigelseindsats
Lokal forsyning/kommunalt indkøb
Projektarbejde
Messer/udstillinger
 
 
Seneste Aktuelle E-nyhedsbrev
Nyhedsbrev nr. 7-2010 fra
Holbæk Regionens Erhvervsråd
Erhvervssalon – hvor erhverv og kultur mødes
OPEN-SPACE, anderledes madoplevelser og samarbejde mellem erhvervslivet, kulturen og kommunen er blot nogle af de overskrifter, som de lokale medier har bragt i forbindelse med Holbæk Regionens Erhvervsråds seneste påfund.
I samarbejde med Holbæk Teater, kommunen og den lokale virksomhed HR-United, er det tanken at skabe et rum, hvor man i løbet af et par formiddagstimer kan netværke og udvikle nye ideer, som kan styrke Holbæk og måske danne grobund for nye forretningsideer.
Erhvervssalonen finder sted torsdag d. 2. september fra kl. 7.30 på Holbæk Teater.
Tilmelding til Holbæk Regionens Erhvervsråd. Der er få ledige pladser.
Projekt ”Klar til Femern Bælt 2012”
Husk at tilmelde dig informationsmødet omkring Femern Bælt projektet. Formålet med informationsmødet er at informere om, hvordan små og mellemstore virksomheder i Region Sjælland kan forberede sig til Femern Bælt byggeriet og andre fremtidige opgaver ved hjælp af projektet ”Klar til Femern Bælt 2012”.
Man behøver ikke at kunne bygge en bro eller en tunnel for at tjene penge på Femern Bælt forbindelsen. Et hav af større og mindre opgaver vil komme i kølvandet af selve byggeriet, da produktionshaller skal bygges, kontor- og boligfaciliteter skal sættes op, og veje skal anlægges ligesom en lang række andre serviceopgaver lige fra rengøring til vagt service skal udføres.
Kom og hør om hvilke uddannelser du kan få betalt, hvordan du tilmelder dig, hvordan du indgår i og organiserer et netværk med henblik på større opgaver, og hvordan du synliggør din virksomhed overfor entreprenørerne.
Arrangementet finder sted onsdag d. 8. september kl. 14 – 18 på Hotel Strandparken. Se tilmelding her.
Tilfredshedsanalyse – svar udbedes
Mandag d. 30. august udsender Holbæk Regionens Erhvervsråd et elektronisk spørgeskema, som skal bruges til at udarbejde en tilfredshedsanalyse. Spørgsmålene stiller skarpt på medlemmernes tilfredshed og opfattelse af erhvervsrådets arbejde. I erhvervsrådet holdes der løbende fokus på om opgaverne kan løses anderledes og bedre. Derfor er tilfredsanalysen et vigtigt værktøj i forbindelse med at gøre servicen og håndteringen af opgaverne endnu bedre. Husk derfor at besvare spørgeskemaet!
Nye regler i selskabsloven
Med den nye selskabslov, er der kommet nye regler, som betyder at virksomhedens CVR-nr. skal fremgå forskellige steder, herunder på jeres hjemmeside.
I selskabslovens §2, stk. 4, står der nu:
Kapitalselskaber (aktie- og anpartsselskaber m.v.) skal i breve og på andre forretningspapirer, herunder elektroniske meddelelser, og på selskabets hjemmeside angive navn, hjemsted og CVR-nummer.
Der skelnes ikke længere mellem trykt og elektronisk materiale. Forretningspapirer er nu alle former for materiale, hvor virksomheden retter henvendelse til omverdenen, ex. tilbud, ordrer, fakturaer, ordrebekræftelser, prislister, brochurer og andet salgsmateriale.
Så - brug et par minutter til at checke, om din hjemmeside, dokumenter, brochurer m.v. indeholder det krævede - inkl. CVR-nummer.
Vækst gennem rådgivning
Hvis du har ambitioner om at skabe vækst i din virksomhed kan Vækst gennem rådgivning være et godt tilbud til dig. Med Vækst gennem rådgivning kan du få tilskud til køb af privat rådgivning, så du kan omsætte dine ambitioner om vækst til konkrete tiltag og initiativer i din virksomhed.
Vækst gennem rådgivning giver 50% i tilskud til din virksomheds udgifter til køb af privat rådgivning, i alt op til 40.000 kr. Det vil sige, at Vækst gennem rådgivning med en egenbetaling på 40.000 kr. giver mulighed for køb af privat rådgivning for 80.000 kr.
Rådgivningen kan omfatte op til 3 forskellige rådgivere, som kan hjælpe din virksomhed til at nå nye højder.                            
Du kan frit vælge en privat rådgiver, der matcher din virksomheds behov og potentiale.
Du betaler den private rådgiver og får efterfølgende refunderet 50% af udgiften.
Vil du vide mere så kontakt Bodil, Niels eller Mads hos Holbæk Regionens Erhvervsråd.
Nye medlemmer
Vagt & Sikkerhed ApS.
Arbejder med vagtopgaver/hunde-,stationær- og tilsynsvagt, alarmpatrulje og elektronisk sikring - Tv-overvågning, adgangskontrol og lignende. Virksomheden tilbyder et vagtberedskab, hvor alt personale har den obligatoriske vagtuddannelse og er sikkerhedsgodkendt af rigspolitiet.
Virksomheden er ISO 9001:2008.
Etableret 2000.
Gazellevirksomhed i 2009.
www.vagtogsikkerhed.dk
 
Oluf Jørgensen A/S
Rådgivende ingeniørvirksomhed. Overtog i begyndelsen af 2010 Ingeniørfirmaet Anders Jensen i Holbæk. Oluf Jørgensen A/S beskæftiger sig med rådgivning, primært inden for byggeri og anlægsvirksomhed. Virksomheden rådgiver både private, erhvervslivet og det offentlige - bl.a. på sygehusområdet.
www.ojas.dk

ASA Bogholderi Vest
Arbejder freelance med bogholderi og administrative opgaver for virksomheder.
Kunderne er typisk mindre og mellemstore virksomheder, som ønsker kompetent ekstern håndtering af regnskab og administration.
www.asa-bogholderi.dk
Kommende arrangementer
Erhvervssalon – netværkscafe for erhvervslivet.
Hør et spændende oplæg fra en succesfuld iværksætter og virksomhedsejer og deltag i OPEN SPACE – en mødeform som skaber værdi, for dig, din virksomhed eller dit lokalsamfund.  
Tid: Torsdag d. 2 september  2010 kl. 7.30 – 10.00.
Sted: Holbæk Teater
Vimmelskaftet 27, 4300 Holbæk
Tilmelding: Til Holbæk Regionens Erhvervsråd: erh@hre.dk eller på telefon 59444268 senest mandag d.30. august 2010 .
Se mere på www.hre.dk under arrangementer
 
Femern Bælt – udnyt mulighederne
Informationsmøde om mulighederne for udvikling af JERES virksomheder op til Femern Bælt byggerierne. Hør hvad der skal til og hvordan man kan blive klar til at give tilbud på opgaverne – og forhåbentlig vinde dem!
Tid: Onsdag d.8. september 2010 kl.14.00 – 18.00.
Sted: Hotel Strandparken
Kalundborgvej 58, 4300 Holbæk
Tilmelding: Til Holbæk Regionens Erhvervsråd: erh@hre.dk eller på telefon 59444268 senest mandag d. 6. september 2010.
Se mere på www.hre.dk under arrangementer
                             
Google adwords – vækst via nettet nu!
Kampen om kunderne foregår på internettet. Deltag i dette temamøde og få indsigt i hvordan dit markedsføringsbudget udnyttes mest effektivt. Google Adwords er nøglen til en hurtig topplacering.
Men hvordan gøres det mest lønsomt og med flest kundehenvendelser som resultat?
Tid: Tirsdag d. 14. september 2010 kl. 15.00 – 17.00
Sted: Vestsjællands IT-Center
Stenhusvej 7, 4300 Holbæk
Tilmelding: Til Holbæk Regionens Erhvervsråd: erh@hre.dk eller på telefon 59444268 senest fredag d.10.september 2010 .
Se mere på www.hre.dk under arrangementer

Professionel bestyrelse: hands–on inspiration – 3 aftener
Intensivt kursus over 3 aftener i professionelt bestyrelsesarbejde, hvor ”professionel” skal tages alvorligt. Få masser af hands-on inspiration til udvikling af virksomheden og selvfølgelig kendskab til de vigtigste regler på området. Vi gør op med de kedelige dagsordener og visionsløse bestyrelsesmøder. Kurset er også til dem, der overvejer at etablere en professionel bestyrelse (tredje aften afholdes 14. oktober)
Tid: Torsdag d. 16. + 30. september samt torsdag d. 14. oktober 2010 – kl. 16.00 – 20.00
Sted: Advodan
Kanalstræde 10, 1. sal, 4300 Holbæk
Tilmelding: Til Holbæk Regionens Erhvervsråd: erh@hre.dk eller på telefon 59444268 senest mandag d. 6. september 2010 .
Se mere på www.hre.dk under arrangementer

                            
Erhvervskonference
Fokus på den fremtidige erhvervspolitik for Holbæk Kommune. Få mulighed for indflydelse og deltag i debatten. Målet med konferencen er at opnå, at den kommende erhvervs- og turismepolitik vil fremme et godt og solidt erhvervsliv i Holbæk. Der vil være en række workshops, der vil adressere forskellige udfordringer. Desuden byder Erhvervsminister Brian Mikkelsen velkommen.
Tid: Tirsdag d. 21. september 2010 kl. 13.00 - 18.00
Sted: Hotel Strandparken
Kalundborgvej 58, 4300 Holbæk
Tilmelding: Til Holbæk Kommune: kfj@holb.dk senest fredag d.17.september 2010 .
Se mere på www.hre.dk under arrangementer

 
Ny hjemmeside
Bliv bedre rustet til at afdække din virksomheds reelle behov på hjemmesidefronten. Få en forståelse for hvordan de forskellige udbydere af hjemmesider tjener deres penge – og gør det nemmere at finde den rigtige løsning.
Tid: Tirsdag d. 29. september 2010 kl. 15.00 – 17.00
Sted: Vestsjællands IT-Center
Stenhusvej 7, 4300 Holbæk
Tilmelding: Til Holbæk Regionens Erhvervsråd: erh@hre.dk eller på telefon 59444268 senest fredag d.24.september 2010 .
Se mere på www.hre.dk under arrangementer
Bemærk:
at du altid kan se og tilmelde dig alle vore arrangementer på vores Arrangementsoversigt
Bliv medlem af Erhvervsforum...
og opnå de mange fordele.
Udfyld formularen og bliv kontaktet af en af vores konsulenter.
Firmanavn
Dit navn
Telefon
E-mail
CVR-nr.
E-Nyheder fra Erhvervsforum...
Her kan du tilmelde dig vores nyhedsbrev og blive løbende opdateret om erhervsforums arbejde og udviklingen i kommunens erhvervsliv.
Tilmelding til nyhedsbrev her...